Kontakt boble

MJTF på facebook

Velkommen til Midtjysk Tandlægeforening

Vi er en selvstændig forening under Tandlægeforeningen, som dækker alle tandlæger, som arbejder i Region Midt.

Vi arbejder for både privatansatte, offentlige ansatte og klinikejeres interesser i såvel lokale som i nationale udvalg. Det gælder både internt i udvalg under Tandlægeforeningen som f.eks klinikejerudvalget, efteruddannelsesudvalget og sundhedsudvalget, i lokale udvalg som det lokale efteruddannelsesudvalg og ungdomsudvalget samt udvalg under Region Midt

Det er desuden Midtjysk Tandlægeforening, der ejer Tandlægevagten i region Midt.

Har du lyst til at deltage i og præge fagpolitik eller bare vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi byder altid nye kræfter velkommen.


 

Hoved billede 400x400

Som noget nyt i år, vil vi invitere jer til et brag af en fest i anledning af vores årlige Regionsgeneralforsamling.

Midtjysk tandlægeforening vil som noget nyt gerne støtte det kollegiale miljø i Region Midt. Vi spiller derfor op til musik og dans efter generalforsamlingen fredag d. 29-9-2023. Så kom og vær med til en dejlig aften med dine gamle studiekammerater, tidligere eller nuværende tandlæge kollegaer. Festen bliver ved til kl. 01.00 – tag danseskoene på – for musikken bliver FED.

Der bliver i løbet af aftenen også rig mulighed for at tale med regionsbestyrelsens medlemmer, såfremt man er nysgerrig på Tandlægeforeningen eller har personlige spørgsmål om stort eller småt. Kom, deltag og styrk dit netværk.

 

Sted: Gastromé, Grenaavej 127, 8240 Risskov

Tidspunkt: Fredag d. 29. september kl. 17.00

 

Den officielle indkaldelse med dagsorden og program følger, men vi lover at spille op til et brag af en fest, så skynd jer at tilmelde jer! Der vil være begrænsede pladser til arrangementet – 85 pladser til rådighed…

 

Tilmelding er åben nu

– middag og fest er gratis. Fri bar til kl. 23.00.

 

For at sikre at generalforsamlingen er så bredt repræsenteret som muligt, skal du tilmelde dig indenfor den kategori du hører til.

seniorer erhvervsinaktiverhvervsaktive tandlæge

 

Vi håber, I vil tage godt imod vores nye tiltag og møder talstærkt op.

 

Venlige fest hilsner

Event udvalget i region midt

Maria Zingenberg, Hedin Nielsen, Hanin Ottesen og Mette Kæraa

Denne side bruger cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Disse oplysninger slettes så snart du forlader siden. Der ud over indsamles - i anonymiseret form - oplysninger om din færden på siden, til brug for udarbejdelse af bruger statistik.