Vi er en selvstændig forening under Tandlægeforeningen, som dækker alle tandlæger, som arbejder i Region Midt.
Vi arbejder for både privatansatte, offentlige ansatte og klinikejeres interesser i såvel lokale som i nationale udvalg. Det gælder både internt i udvalg under Tandlægeforeningen som f.eks klinikejerudvalget, efteruddannelsesudvalget og sundhedsudvalget, i lokale udvalg som det lokale efteruddannelsesudvalg og ungdomsudvalget samt udvalg under Region Midt
Det er desuden Midtjysk Tandlægeforening, der ejer Tandlægevagten i region Midt.
Har du lyst til at deltage i og præge fagpolitik eller bare vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi byder altid nye kræfter velkommen.
Midtjysk tandlægeforening vil som noget nyt gerne støtte det kollegiale miljø i Region Midt. Vi spiller derfor op til musik og dans efter generalforsamlingen fredag d. 29-9-2023. Så kom og vær med til en dejlig aften med dine gamle studiekammerater, tidligere eller nuværende tandlæge kollegaer. Festen bliver ved til kl. 01.00 – tag danseskoene på – for musikken bliver FED.
Der bliver i løbet af aftenen også rig mulighed for at tale med regionsbestyrelsens medlemmer, såfremt man er nysgerrig på Tandlægeforeningen eller har personlige spørgsmål om stort eller småt. Kom, deltag og styrk dit netværk.
Den officielle indkaldelse med dagsorden og program følger, men vi lover at spille op til et brag af en fest, så skynd jer at tilmelde jer! Der vil være begrænsede pladser til arrangementet – 85 pladser til rådighed…
– middag og fest er gratis. Fri bar til kl. 23.00.
For at sikre at generalforsamlingen er så bredt repræsenteret som muligt, skal du tilmelde dig indenfor den kategori du hører til.
Vi håber, I vil tage godt imod vores nye tiltag og møder talstærkt op.
Venlige fest hilsner
Event udvalget i region midt
Maria Zingenberg, Hedin Nielsen, Hanin Ottesen og Mette Kæraa
![]() |
![]() |
Tirsdag d. 12. September i Aarhus og Onsdag d. 13. september i Holstebro
|
|||||
Der har gennem mange år hverken været international eller national enighed om indikationer for fjernelse af 3. molar samt om det mest hensigtsmæssige tidspunkt for fjernelse. En arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Oral og Maksillofacial Kirurgi med repræsentanter fra de to tandlægeskoler, primær sektor samt de kæbekirurgiske afdelinger fra alle 5 regioner har derfor formuleret en række anbefalinger for rettidig diagnostik og behandling af 3. molar. Oplægget vil med udgangspunkt i konkrete patienttilfælde gennemgå disse anbefalinger og den videnskabelige baggrund herfor. Det vil endvidere blive gennemgået, hvordan sværhedsgraden ved fjernelse af visdomstænder kan estimeres, samt i hvilke tilfælde der med fordel kan henvises til specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi og til kæbekirurgiske hospitalsafdelinger.
Oplægsholder:Simon Storgård Jensen, professor, dr. odont.Cand.odont. fra Københavns Tandlægeskole i 1996. Uddannet specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi i 2004 fra Rigshospitalet. Har siden 2010 været ansat ved Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet og siden 2014 været faglig og administrativ ansvarlig for Regionstandplejen i Region Hovedstaden. Siden 2019 har Simon været professor i Oral Kirurgi ved Odontologisk Insititut, Københavns Universistet. Primære forskningsmæssige interesser ligger inden for oral implantologi, knogleregeneration ved anvendelse af knogleerstatningsmaterialer og vækstfaktorer, kirurgisk endodonti samt odontogene infektioner med lokal og systemisk spredning. Simon er forfatter til adskillige danske og internationale videnskabelige artikler og bogkapitler i lærebøger.
Program:18.00-19.00: Foredrag 19.00-ca. 20.00: Dejlig middag og hyggelig snak med dine kollegaer fra området. 20.00-?: Foredrag fortsætter med kaffe og sødt.
Kurset afholdes i Aarhus d.12./9. og Holstebro d. 13./9.Kursuspris i Århus: 1100,00 kr (Tilmeld dig til kurset i Aarhus her) Kursuspris i Holstebro: 900 kr (Tilmeld dig til kurset i Holstebro her) Tilmeldingsfrist: 04/09/23 Tilmeldning via Midtjysk tandlægeforenings hjemmeside ved at benytte nedenstående formular Ved tilmelding er kursusudgift bindende, dvs. kursusudgift kan ikke refunderes hvis du melder afbud, men du kan give kurset til en anden. |